En Gud man kan se….
En af de mest tragiske beretninger i Bibelen finder du i 2. Mosebog kapitel 32.
Moses er gået op på Sinai bjerg, hvor Gud overdrager ham lovens tavler. At få Guds ord betroet er det mest kostelige, der kan overgå et menneske eller et folk. Det er faktisk det, der har gjort det jødiske folk til noget særligt gennem hele historien: De har fået Guds ord betroet til vidnesbyrd for alle mennesket til alle tider på hele jorden.
Det var nu det skete. Moses var på bjerget. Men jøderne nede i lejren blev rastløse og forvirrede. De ville have en Gud de kunne se. Og så fik de Aron til at støbe en gulvkalv, som de kunne tilbede og følge i stedet for den usynlige Gud, som de ikke forstod.
Den tildragelse var nær ved at ændre historien. Det er ikke tit vi ser at Gud fortryder sine handlinger. Men her var han lige ved det. Han var på nippet til at udrydde det folk som han havde udvalgt til at bære vidnesbyrdet om hans navn på jorden.
Men så går Moses i forbøn for folket. Han minder Gud om, at han har lovet Abraham at velsigne hans efterkommere. Den bøn fra Moses redder jøderne som Guds folk.
(Her kunne jeg sige en masse om at Gud holder sine løfter. Eller jeg kunne bruge Moses' eksempel til at vise hvordan man kan bede ved at minde Gud om hans egne ord. Men det ligger uden for denne artikels anliggende)
Vi kan også ind imellem blive utålmodige og sige til Gud: "Hvor bliver du af? Er du der overhovedet?" Gud var i fuld gang med den måske vigtigste handling i jødefolkets historie (at betro dem ordet), og de mistede tålmodigheden. Det må vi tage ved lære af og fastholde troen på, at Gud er der og handler til bedste for os, også når vi ikke lige kan se, hvad han er i gang med.
'
Du kan gennemsøge Bibelen for at finde eksempler på, hvad Gud har lovet. Eller måske har Gud givet særlige løfter til dig, som du kan leve højt på også i tider hvor det er svært at se, hvad han har gang i.
