Så skriger de til Herren,
men han svarer dem ikke.
Da skjuler han sit ansigt for dem,
fordi deres gerninger er onde.
Mika.3.4
Kan man forestille sig noget værre: Man råber til Gud, men han svarer ikke!
Kapitel 3 i Mikas bog taler om landets ledere og forkyndere. Lederne handler ondt og forkynderne er blevet levebrødspræster. I den situation skjuler Gud sit ansigt. Han svarer ikke.
Hvad gør en teolog, når han oplever, at Gud ikke svarer? Han konkluderer selvfølgelig, at Gud ikke kan erkendes.
Hvad sker der, når teologien konkluderer, at Gud ikke kan erkendes? Der sker det, at alle fornuftige mennesker slutter, at Gud er der nok slet ikke. Hvem vil tro på noget, der ikke kan erkendes?
Og i virkeligheden kommer hele miseren af, at lederne handlede ondt og præsterne forkyndte for lønnen.
Der er kun en vej til at erkende Gud. Det er at handle godt og søge at gøre Guds vilje.
Specielt i luthersk teologi advarer man meget mod gerningsretfærdighed, det at man ved sine handlinger søger at fortjene frelsen. Det er også helt berettiget, men det får hurtigt den slagside, at man så næsten bliver bange for at gøre noget godt, eller ligefrem hævder, at mennesket slet ikke er i stand til at gøre noget godt.
Selvfølgelig kan du med Guds hjælp gøre noget godt. Det er ikke det samme som at ville gøre sig fortjent til frelsen. Jeg tror, du vil opleve, at når du virkelig forsøger at leve efter Guds vilje, så vil han også åbenbare sig for dig.
