Jeg tror, der siges meget vrøvl om Gud -også i kirkerne. Tingene bliver tit fremlagt som om Gud burde møde mig på en fuldstændig unik måde, som han ikke møder andre. Men Guds kærlighed og omsorg er ufattelig stor. For alle mennesker, ikke bare dem der søger ham, men også for alle andre. Jesus siger, at Gud lader sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Gud gør simpelthen så ufatteligt meget for os, at han næsten ikke kan gøre mere.
Jeg tænker tit, at hvad enten vi måler os med andre perioder i historien eller med andre steder i verden, så har vi det så utroligt godt, at alle danskere burde falde på knæ og takke Gud for alt det, han giver os. Men desværre er vi sådan indrettet at vi først skønner på det, vi har, når vi har mistet det.
Jeg har godt bemærket, at der er vækkelse i Sydøstasien, Afrika og Sydamerika. Men ikke i Europa. Men ville vi bytte liv med dem derude i den fattige verden? Hvorfor i alverden kan vi ikke bare takke ham, der giver os så megen velsignelse?
Jeg tror ikke, vi har lov at bebrejde Gud, at der ikke er vækkelse i Danmark. Det kan vi bebrejde os selv og hinanden. Hvis der er nogen i hele verden, der har grund til at takke Gud, er det os!
Gud møder os. Men besynderligt nok vil vi ikke møde ham.
