I København ligger Lille og Store Kannikestræde. Vittige hoveder har udnævnt disse gader til adresser for byens dummeste borgere (Kan ikke Stræde). Men den egentlige betydning af Kannik er en gejstlig person, der lever i en eller anden form for klosterfællesskab.
Kanniker har sikkert ikke altid været specielt fromme mennesker. Der går let inflation i alting, også høje idealer. Det der udspringer af fromhed får, før vi får set os om, selvstændighed og bliver ligeså gudløs som alt andet i denne verden. Det har desværre også til alle tider været tilfældet med mennesker, der egentligt skulle bære vidnesbyrd om Gud.
Egentlig fromhed må nødvendigvis være et kan-ikke-liv. Livet med Gud er nemlig ikke noget, vi bare selv kan tage. Det må vi løbende modtage fra ham. I samme øjeblik vi begynder at gøre tingene uden ham, mister vore handlinger himmelsk autenticitet.
Det her kan mennesker vist ikke forstå, medmindre de har prøvet at leve som kristne. Ja, faktisk vil de fleste mennesker nok finde det både tåbeligt og forargeligt at påstå, at vi ikke kan noget selv. Men sådan er det.
Bibelen siger entydigt, at det, der er født af kød og blod må dø. Det eneste, der ikke dør, er det, der er født af ånd. Det gælder både mennesker, ideer og handlinger.
Derfor skal vi nok heller ikke blive voldsomt fortvivlede, når vi sidder med en følelse af magtesløshed i vore liv. Det motiverer os nemlig til at henvende os til ham, der har al magt i Himlen og på Jorden. Det HAN gør er nemlig født af ånd og har evig værdi og gyldighed.
