24 søndag efter Trinitatis

Jesus sagde til dem: »Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også.« Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig. Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen. For Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gør; og han skal vise ham endnu større gerninger, så I skal undre jer. For ligesom Faderen oprejser de døde og gør dem levende, således gør også Sønnen dem levende, han vil. Faderen dømmer heller ingen, men hele dommen har han overdraget til Sønnen, for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen. Den, der ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den time kommer, ja, den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve. For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv. Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn. I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst og gå ud af dem – de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom.« Joh 5,17-29

Faktisk har vi her noget af det mest centrale i kristendommen og nøglen til forståelsen af kristendommens sandhedsværdi. Hvem var / er Jesus? ER han Guds søn.

I dag er det nok de færreste, der vil benægte hverken at Jesus er en historisk virkelig person eller at han var noget ekstraordinært. Det kan både ateister, muslimer og de fleste andre godt gå med til. Men når vi dyrker ham som GUD, så står mange af.

Jesu samtidige havde faktisk heller ikke noget imod, at han gik rundt og prædikede eller at han udførte mirakler. De havde en lang tradition for profeter og rabbier. Havde Jesus nøjedes med at kalde sig rabbi, havde han næppe vakt så megen anstød, og måske havde han fået lov at fortsætte sin virksomhed indtil han døde af alderdom.

Men nu gjorde han sig til et med den almægtige, endda i en sådan grad at han tillod sig at tolke betydningen af sabbaten, som den dag har en meget central plads i jødernes selvforståelse. DET kostede ham livet!

Det er med rette ofte sagt, at Treenigheden ikke nævnes i Bibelen. Nej, det gør den ikke, men her kobler Jesus selv de første to led sammen (Faderen og Sønnen). I andre sammenhænge laver han samme kobling til Helligånden.

Sjovt nok er det den dag salonfæhig at tro på og tale om Gud. Men falder talen på JESUS som Gud, bliver mennesker pinligt berørt og synes, vi er ude i sværmeri. Men kristendommen står og falder med troen på Jesus som Gud.: alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen. Den, der ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham.

Vi kan ikke kigge Gud i kortene, hvorfor han har disponeret, som han har. Vi kan bare tage til efterretning, at tro på Jesus er adgangen til frelse og evigt liv: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.

Jeg tror, mange os mennesker kæmper med en berettiget følelse af ikke at være gode nok, ikke at slå til. Så er det befriende at høre, at det bliver vi ikke dømt på. Ja, faktisk bliver vi slet ikke dømt. Hvis vi altså hører Jesu ord og tror Gud, som har sendt ham.

På gensyn i Himlen!