4. søndag efter Trinitatis

Jesus sagde: »I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende.‹ Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!« Matt 5,43-48

Det skurrer lidt i ørerne det der med at være fuldkommen. Smager lidt af selvretfærdighed. Tænk. Hvis du mødte et menneske, der var fuldkomment? Det var næsten ikke til at holde ud!

Ikke desto mindre står det her: Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!

Det er en udfordring til middelmådigheden. Vi kender os selv godt nok til at vide, at det ikke er godt nok. Men det skal vi ikke slå os til tåls med. Jesus udfordrer os: Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!

Paulus skriver i Filipperbrevet, at han ikke har nået målet, men at han rækker frem mod det. Det er så fristende for os at slå os til tåls med at vi jo ikke er fuldkomne, og så tillader vi os fejltrin som vi egentligt godt kunne undgå.

Den korte tekst her handler om kærlighed som det fuldkomne. Det skal da også lige slås fast, at en ubetinget kærlighed som Guds må være vort højeste mål, men det vil jeg ikke komme yderligere ind på nu, for det ville flytte fokus fra at stræbe efter det fuldkomne og ikke lade os nøje med det middelmådige.

Det er tit sagt, at middelmådigheden er en dansk skødesynd. I disse fodboldtider er det værd at mindes, at det ikke er meget mere end tredive år siden, at fodboldlandsholdet ikke tog landskampe alvorligt. Man mente, at Danmark jo alligevel ikke kunne præstere noget i international sammenhæng. Men så fik man en træner, Sepp Piontek, der havde højere mål og fik en anden mentalitet banket ind i fodbodspillerne. Og det gav resultater. Fodboldelskere behøver bare tænke på EM i Frankrig i 1984, VM i Mexico i 1986 og EM i Sverige i 1992.

Og igen for at bruge Paulus ord: Sportsfolk stræber efter en forgængelig sejrskrans, vi efter er uforgængelig. Men iveren efter at nå lidt længere kan vi som kristne godt lære lidt af. Jesus sagde faktisk: Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!