Påskedag
Englen ved graven sagde: ”Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt”
Det er den komprimerede Påskeprædiken: Vi skal ikke lede efter Jesus ved gravene. Vi skal ikke lede efter ham i vore nederlag og begrænsninger. Vi skal ikke lede efter ham indenfor noget, vi i vores indskrænkede forstand kan tænke os til. Han bryder grænserne for alt, hvad vi kan forestille os.
Jesus lever, og han vil have, at vi skal leve ved ham og med ham.