Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« Matt 25,14-30 

Jeg skal ærligt indrømme, at denne tekst gennem tiden har voldt mig besvær.

Hvorfor er det nu lige, at Gud tillader sig at give fem talenter til en mand, to til en anden, og bare en eneste sølle talent til den tredie? ER der noget at sige til, at den stakkels mand på forhånd opgiver konkurrencen og sikrer sig at han I det mindste ikke taber noget af den ene talent. Hvis han bare lader den ligge, kan han give sin herre den tilbage.

Talenterne har været udlagt forskelligt? Den mest almindelige fortolkning er nok at talenterne er evner, som vi skal bruge bedst muligt.
 
For ikke så længe siden læste jeg en udlægning af Kenneth Bailey, som I den grad giver mening. Baily er teolog og har levet og virket I mellemøsten gennem flere årtier. Han siger, at vi I den vestlige verden er så forblændet af profit, at vi har svært ved at læse denne lignelse med andre briller. Men sådan TÆNKER man slet ikke I mellemøsten.

Det, der menes med lignelsen er, at husets herre rejser udenlands for at vinde støtte til at blive konge. Det havde Herodes for eksempel gjort nogle år tidligere, da han rejste til Rom. Udfaldet af den rejse er ikke givet på forhånd. Så når tjenerne forvalter herrens ejendom I hans fravær, løber de faktisk en risiko. Tænk hvis herren nu IKKE vender tilbage som konge, men tværtimod bliver vraget. Så vil alle, der bekender sig til ham blive vraget sammen med ham. Vender herren derimod tilbage som konge, vil han belønne alle, der har brugt hans fravær til at fremme hans sag på hjemmefronten.  

Jeg tror, Bailey har ret I den udlægning. Du behøver faktisk slet ikke bekymre dig om, om du har fem, to eller en talent. Men du må gøre op med dig selv om du vil bruge det, du har til at fremme din herres interesser!