3. Søndag efter Hellig tre Konger

Apostlene sagde til Herren: »Giv os en større tro!« Herren svarede: »Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer.
Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords? Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på? Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.« Luk 17,5-10

Når vi læser i Bibelen, kan vi med udbytte skifte mellem at fokusere på et enkelt ord og at læse i lidt større sammenhænge. Læser vi lange passager, risikerer det enkelte ord at ”blive væk”, og læser vi kun i brudstykker, glemmer vi, at det enkelte ord kun giver mening i en større sammenhæng. Disse sandheder om bibellæsning gælder i udpræget grad dagens tekst.

Det er begrebet ”tro”, der er genstand for nærmere undersøgelse her. Først siger Jesus nemlig, at det er såre enkelt: Hvis du har tro som et lillebitte frø (et sennepskorn er nemlig meget lille) vil du kunne udrette det umulige, som at flytte store træer.

Men læser vi videre, antyder Jesus, at det ikke er kraften i sennepsfrøet, der udretter underet; det er sammenhængen med noget meget større. Hvis ikke sennepsfrøet havde været en del af det helt store skaberværk, ville det slet ikke have nogen kraft.

Vi må ikke falde for den fristelse at mene, at vores tro har kvalitet og kraft i sig selv. Dens kraft ligger i, at den netop er tro på den Gud, der har skabt alting, og som har magt til at opretholde det skabte. Jeg kan ikke sige ”Jeg har tro” uden at fortsætte ”Jeg har tro på Gud”.

Og når Jesus nu pointerer, at ”Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre” så understreger han, at tro ikke er en tanke eller en følelse. Tro er et liv sammen med den almægtige Gud. Tro er min vekselvirkning med Gud. Det indebærer også, at Gud beder mig om at gøre nogle ting. Og når jeg har udført dem, har jeg ikke noget at rose mig af; jeg har jo kun gjort det, han har bedt mig om at gøre.

Man kunne endda gå et skridt videre og understrege det faktum, at Jesus i den her tekst slet ikke siger ”du”, men ”I”. Dybest set er din tro ikke din egen. Den skal ses i sammenhæng med Jesu legeme på jorden, som jo er kirken. Så hvis du fristes til at se på din tro som en egenskab eller en kvalitet hos dig selv, så sætter dagens tekst dig godt og grundigt på plads. Din tro er først og fremmest en del af dit samspil med Gud, og dernæst en del af den kirke, i hvilken du praktiserer din tro.