Seksagesima

Jesus sagde: »Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.« Og han sagde: »Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.« Mark 4,26-32

”Med mange af den slags lignelser talte han ordet til dem, sådan som de nu kunne fatte det”, læser vi lige i forlængelse af dagens tekst. Og det er lige netop problemet ”sådan som de nu kunne fatte det.”.

Der er lige netop offentliggjort en undersøgelse, at menigheden ikke hører det, som præsten prædiker. Den går i kirke og hører på en prædiken, der ligger et helt andet sted end der hvor kirkegængeren lever sit liv. Præsten prædiker (forhåbentligt) synd og frelse. Men kirkegængeren tænker trusler om arbejdsløshed og konflikter i parforhold.

Det er lige netop den problemstilling, Jesus stod i. Når han talte om evigt vand, der gør, at man aldrig mere skal tørste, tænker den kanaanæiske kvinde stadig på det vand, hun skal bruge til at vaske tøj i. Lige netop når det gælder den kanaanæiske kvinde, lykkes det Jesus at få skabt kontakt med det budskab der gælder evigt liv og evig død. Men i mange andre tilfælde vakte Jesu forkyndelse vrede, fordi den ikke bevægede sig på det plan, hvor mennesker fik deres jordiske ønsker opfyldt.

Her er det, dagens lignelser om det, der bliver sået, kommer ind i billedet. For hverken Jesus eller vi kan andet end tålmodigt så Guds ord (rigeligt), og så vente på, at det spirer, vokser og sætter frugt. Vi er så slemme til at tænke i effektivitetsbaner. Det skal have en helst øjeblikkelig effekt, det vi gør. Men vi er ikke sat til at gå rundt og hive i de små spirer for at få dem hurtigere frem; det skal vi lade Gud om. For, som Paulus skriver: En sår, en anden vander, men det er Gud, der giver væksten.

Vi kan alt for nemt falde i den grøft, at hvis vi ikke øjeblikkeligt ser synlige resultater at vores indsats for menneskers frelse, mister vi modet. Dagens tekst er en påmindelse til os: Gør det, du er sat til i Guds gartneri, og lad ham om resten.