Søndag Septuagesima

Jesus sagde: »Det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« Matt 25,14-30

Lignelser har det med at halte lidt, hvis vi tager alle aspekter med. Det lyder jo rimeligt nok, at en herre betror sine tjenere opgaver efter de evner de har; problemet er bare, at når det er Gud, der er Herren, er det også ham, der har udstyret os med vore evner eller mangel på samme.

Og her er vi netop ved kernen af mange moderne menneskers problem. Hvis Gud har skabt mig, er det også hans ansvar, når jeg ikke fungerer i livet, som jeg gerne vil. Jeg ved ikke, om det altid har været sådan, men det gælder i alt fald i vor tid, at vi måler egen og andres værdi efter, hvor godt vi fungerer i samfundet.

Bare i min allernærmeste omgangskreds har jeg to personer, der åbenlyst bebrejder Gud, at han har skabt dem, som de er. Så jeg ved kun alt for godt, det er for letkøbt bare at sige: ”Hvis du ikke lykkes, er det fordi du er en synder!” Og så kommer vi alligevel ikke helt udenom den sandhed, at ”Gud har skabt menneskene, som de bør være; men de har så mange sære ting for” præd. 7.29. ( Den nyere bibeloversættelse har en lidt anderledes ordlyd). Mange af de problemer og vanskeligheder, vi løber ind i som mennesker, er nok selvforskyldte, fordi vi fravælger Guds vejledning for, hvordan vi skal bruge det liv og de talenter, han har udstyret os med.

Paulus ved også godt, at mennesker er skabt med forskellige forudsætninger. Derfor kan han også i 1. Kor kap 12, hvor han taler om menighedens med-lemmer, sige at der er lemmer på kroppen, vi blues ved -selvom også disse er nødvendige. Menneskelige som vi er, vil vi selvfølgelig helst være de lemmer, der umiddelbart anses for de mest betydningsfulde. Men sådan er virkeligheden ikke. Både på kroppen og i livet er der brug for lemmer, der ikke får så megen opmærksomhed.

Men hvis jeg nu er sådan et lem, der nemt overses, skal jeg da bare læne mig tilbage i stolen og sige ”Så vil jeg slet ikke være med”? Det er selvfølgelig en nærliggende mulighed. Men netop her kommer dagens tekst ind: Hvis du kun har fået en talent, og vælger at grave den ned, skal du ikke forvente, at din skaber på regnskabets dag vil rose dig for det. Tværtimod. Du bliver dømt og bedømt, ikke ud fra de talenter, han har givet dig, men ud fra, hvordan du har forvaltet dem.

Og lad os så endeligt slå fast. Din værdi som menneske afhænger ikke af, hvor mange talenter, du er udstyret med, men ene og alene, hvordan du forvalter dem.