I det vi kalder "Bjegprædikenen" (Mathæus Evangeliets kapitel fem til syv) er der gode håndgribelige leveregler på en række nøgleområder for et menneskeliv. De råd Jesus her giver, er så konkrete at mennesker kvier sig ved at tage dem bogstaveligt!
Ja, læs lige det igen: De råd Jesus her giver, er så konkrete at mennesker kvier sig ved at tage dem bogstaveligt!
Det er paradoksalt. Jesus skærer virkeligt tingene ud i pap, så de ikke er til at misforstå. Og så gør vi det til en dyd ikke at tage rådene bogstaveligt. Jeg ved ikke, om det er fordi vi har en medfødt/nedarvet uvilje mod at gøre Guds vilje? Eller er det bare Djævelen, der vil gøre alt for at vore liv ikke skal lykkes?
Lad os tage bekymringer. Dem kender vi alleaammen. I vores del af verden er det ikke så almindeligt at bekymre os om hvordan vi får mad, bolig og tøj, selvom det selvfølgelig også under visse omstændigheder kan være et problem for nogle. Men så finder vi så meget andet at bekymre os om.
Når bekymringer er så farlige, er det fordi de tager herredømmet over vore liv. De vil være i fokus. Vi bilder os ind, at når vi lige får løst det og det problem, vil vi få tid til Gud. Men sandheden er, at når vi får løst et problem, finder vi straks et andet at bruge vore kræfter på. Det er bekymringens natur.
Derfor siger Jesus om bekymringer: Du kan ikke tjene to herrer. Enten tjener du dine bekymringer eller også tjener du Gud! Det er lidt skarpt sat op, men det er sådan, Jesus sætter det op!
Gud ved, hvad du trænger til. Lad ikke dine bekymringer stå mellem ham og dig. Lad Gud være din førsteprioritet. Så vil han også sørge for dig og alt det du fristes til at spilde din tid på at bekymre dig om.
