Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Da Jesus og Peter og Jakob og Johannes kom ned til disciplene, så de en stor skare omkring dem og nogle skriftkloge, som diskuterede med dem. Hele skaren blev grebet af ærefrygt, straks de fik øje på Jesus, og løb hen for at hilse på ham. Han spurgte dem: »Hvad er det, I diskuterer med dem?« Og en fra skaren svarede ham: »Mester, jeg har bragt min søn til dig; han er besat af en ånd, som gør ham stum. Hvor som helst den overvælder ham, kaster den ham til jorden, og han fråder og skærer tænder og bliver helt stiv. Jeg sagde til dine disciple, at de skulle drive den ud, men det kunne de ikke.« Da udbrød Jesus: »Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!« Så bragte de ham hen til Jesus. Men da ånden så ham, rev og sled den straks i drengen, så han faldt om på jorden og lå og frådede og vred sig. Jesus spurgte hans far: »Hvor længe har han haft det sådan?« Han svarede: »Fra han var barn. Og den har mange gange kastet ham både i ild og vand for at gøre det af med ham. Men hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os.« Jesus sagde til ham: »Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror.« Straks råbte drengens far: »Jeg tror, hjælp min vantro!« Da Jesus så, at en skare stimlede sammen, truede han ad den urene ånd og sagde til den: »Du stumme og døve ånd, jeg befaler dig: Far ud af ham, og far aldrig mere ind i ham!« Da skreg den og rev og sled i ham og fór ud; og han blev som død, så alle sagde: »Han er død.« Men Jesus tog hans hånd og fik ham til at rejse sig op. Da Jesus var kommet inden døre og var alene med sine disciple, spurgte de ham: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« Han svarede dem: »Den slags kan kun drives ud ved bøn.« Mark 9,14-29
Hvor kender vi godt den situation: Jesus er "deroppe" og vi er hernede midt I menneskemængden med hele dens nød og alle dens behov: Vi vil så gerne gøre det godt, men vi kan så lidt. Vi ved, at hvor JESUS er, bliver mennesker sat fri og helbredt. Men uanset, hvor gerne VI vil hjælpe, sker der ikke rigtig noget. Ind imellem sker det da også, at mennesker begynder at tvivle på, om der er noget om det hele, når de slet ikke oplever at blive helbredt og sat fri.
Vi kan ikke gøre så meget andet end pege på Jesus og sige, at når HAN kommer, bliver alt godt. Ja, det vil sige: LIDT andet kan vi altså gøre. Vi kan bede JESUS om at hjælpe deroppe fra hvor HAN er. Men vi KAN aldrig gøre andet end at pege på ham og sige til mennesker, at han er den eneste, der kan hjælpe.