Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus tog de tolv til side og sagde til dem: »Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.« Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt. Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: »Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi.« Da råbte han: »Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!« De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: "Davids søn, forbarm dig over mig!" Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Han svarede: »Herre, at jeg må kunne se." Og Jesus sagde til ham: »Bliv seende, din tro har frelst dig.« Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud. Luk 18,31-43
Teksten til Fastelavns Søndag består af to dele:
1. Jesus tager disciplene til side og afslører for dem at nu går turen op til Jerusalem. Og der skal han mishandles og slås ihjel. Men på trediedagen skal han genopstå.
2. En blind mand I Jeriko bliver helbredt.
Selvfølgelig er der en sammenhæng mellem de to dele. Simpelthen deri at Lukas har valgt at fortælle dem I fortsættelse af hinanden. Eller fordi det ud fra sammenhængen sandsynliggøres, at det har været uden for Jeriko, at Jesus tagere disciplene til side for at løfte sløret for det der skal ske denne påske. Men som historien fortælles idag må vi næsten vælge om vi vil vælge at fokosere på forudsigelsen af Jesu lidelse og død, eller vi vil fokusere på den blinde, der blev seende. Jeg vil vælge det første.
Når vi fejrer Fastelavn, fylder påsken ikke ret meget. Med fastelavn forbinder vi boller, udklædning og måske tønder. Det er en skam at vi ikke er bedre til at se tingene I sammenhæng. For "fastelavn" betyder jo "fasteaften". Altså ligesom juleaften er aftenen før jul, er fastelavn aftenen før fasten. Den sammenhæng har vi jo også forlængst ødelagt omkring jul. Juleaften er ikke længere en forberedelse til julen. Det er snarere blevet afslutningen på den jul, man har fejret hele december måned.
Skal vi se tingene i rette sammenhæng er fastelavn en fest hvor vi slår os lidt løs inden vi går ind I den fastetid hvor vi kontemplerer lidt over det, påsken betyder. Og "faste" selv betyder en udvidet form for bøn. Man fjerner noget af det, der ellers fylder vore liv for at lade os fylde af Gud.
For få år siden var der nok ikke mange menensker, der kunne finde på at faste I tiden op til påske. Men jeg tror at det heldigvis forholder sig anderledes idag. Teksten lægger faktisk også op til, at vi bruger de næste syv uger til at besinde os på, hvad Jesu død og opstandelse betyder. Forståelsen af det, gør forskellen mellem at være kristen og ikke at være kristen.