Jeg kan godt lide at gå tur på en kirkegård. Her ser man i overskrift-form det ene liv præsenteret ved siden af det næste. Ja hele slægters liv præsenteres, når man for eksempel ser "Gårdejer Julius Hansens Familiegravsted". Så kan der være en sten for "far, 1878 - 1952", en for "mor, 1886 - 1973", en for "Søren Hansen, 1917 - 89", en for Jytte Hansen, 1919 - 92, og en for " Anders Hansen, 1926 - 68".
Ovenstående er et tænkt, men absolut realistisk eksempel. Far døde som 74 årig, og mor som 87 årig efter 21 års enkestand. Da de fik deres første barn, var "mor" 31 og "far" 39. De er derfor sandsynligvis gift ret sent.De tre børn har hver deres sten uden nogen ægtefælles navn. Derfor har de muligvis ikke været gift. Måske har de endda alle levet sammen på slægtsgården.Ja, fantasien har været taget i brug for at skrive familiens livshistorie, men det er netop det, der gør det så fascinerende at læse gravsten.Mange sten bærer titler. Hvis man på en landsby-kirkegård ser en gravsten med "Købmand Hans Sørensen" eller "Grovsmed Niels Jensen" kan man næsten se dem for sig i deres livsgerning.Der er gravsten med "elsket og savnet" eller "hvil i fred". Det, der står på en gravsten, opsummerer på en måde det, der betød noget for den døde eller for de efterladte. Mange steder i landet finder man bibelcitater på gravstenene. Hvis der for eksempel står "Frelst af nåde" kan man være næsten sikker på, at afdøde har levet sit liv i tro på Jesus.Nu gik jeg nyligt på en kirkegård, hvor der var meget få spor af kristendom på gravstenene. Men en enkelt bar indskriften "Herre, modtag mig og vis mig din nåde." Ud fra det, at kun et par gravsten på hele kirkegården bar indskrifter, der vidnede om kristentro, sluttede jeg at "Guds ord var sparsomt i de dage" (læs: på den egn) som der står i Samuelsbogen. Men et enkelt menneske sluttede sit liv med at sige "Tag imod mig Herre, og vis mig din nåde". Måske har hendes liv ikke skilt sig meget ud fra andres i landsbyen. Måske har hun ikke engang levet noget særligt kristeligt liv? Men alligevel sluttede hendes liv med en bøn til Jesus om at tage imod hende og vise hende nåde. Det gør en stor forskel! Hvor hovedparten af landsbyens døde skal tilbringe evigheden, vil jeg ikke udtale mig om. Men jeg ved, at mindst en af dem, nu er i Himlen, hvor der ikke mere er sorg og smerte, men kun evig glæde.
