En lille dreng hørte engang nogen komme med udsagnet "Fanden hytter sine". I barnlig logik sagde knægten: "Ja, og Gud hytter sine."
Nu er jeg ikke så sikker på, at Fanden helt er til at stole på, når han hytter sine. Jesus giver ham det skudsmål: "Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen."
Djævelen lover faktisk guld og grønne skove til dem, der vil tjene ham. Tænk bare på, da han fristede Jesus i ørkenen. Men Djævelen er ikke til at stole på. Han vil dig intet godt. Gud derimod hytter sine.
Der er et dejligt vers i Salme 27:
Han gemmer mig i sin hytte
på ulykkens dag,
han skjuler mig i sit telt
og løfter mig op på klippen.
Ind imellem kan vi mennesker godt have det sådan, at vi bare ønsker at krybe i ly for ulykker. Eller bare for menneskers blikke. Eller for egen utilstrækkelighed.
Og tænk engang: Når du har det sådan, vil Gud hytte dig. Det er der større sandhed i end du kan fatte. Ligesom alle andre ord i Bibelen er det her nemlig mere sandt end noget mennesker nogensinde kommer til at forstå.
