Hjemme på perronen


Man kunne næsten ikke undgå at få udlængsel. Som nu toget lige der. Om 10 minutter ville manden i den elegante uniform fløjte. Så ville dørene smække i, og langsomt ville vognene bevæge sig ud ad sporene. I løbet af nogle timer ville det standse i Basel.

Der havde han aldrig været. I Basel altså. Skiferie i Schweiz, det havde han da oplevet nogle gange. Sammen med Susanne. De kørte altid derned i BMWen. Før skilsmissen, alkoholen og ensomheden. Virksomheden havde han mistet interessen for. Hun havde været den gode ånd, der holdt alting oppe. Nu var alt gået ned, og han selv var gået med.

Det var nu ikke altid et direkte dårligt liv han havde her på perronen. En sommermorgen kunne han næsten ane en følelse af lykke, mens solen sendte sine tidlige stråler ind over sporene. Men når de første søvndrukne passagerer mødte op, gik han tit væk herfra. Det var ikke alle, der billigede at han havde sit hjem her. Hans tanker blev afbrudt af blå blink og sirener oppe fra Tietgensbroen. Det kunne hænde, at politiet patruljerede og bad ham om at tage sine poser og forsvinde.

Han skuttede sig i kulden. Det var længe siden, det havde været sommer. Han hørte ikke til underklassen i standen, dem fra Øst-landene. Mange af dem havde ikke ordentligt tøj til den danske vinter. Selvom han selv havde en god brugt vinterfrakke, kunne nætterne være svære at komme igennem. På herbergerne var der ikke plads.

Nu skete der et eller andet længere henne ad perronen. Det var en hel lille procession. De styrede lige hen imod ham. Det var nok bedst at forføje sig. Nej, det var for sent. Ingen af dem havde uniform på heller. Pyt, han satte sig igen.

Måske skulle han alligevel være gået. De standsede lige foran ham. ”Vi kommer fra Kirkens Korshær. Vil du ikke have en sovepose?” Han troede dårligt sine egne ører, øjne og held. Den var ikke engang slidt, posen.

Med et glædelig jul gik de videre. Han gik hen og studerede køreplanen selvom han kendte den udenad. Kunne næsten ikke vente til det sidste tog ville køre fra perronen og han kunne krybe ned i det nyerhvervede klenodie. Så god en julegave havde han ikke fået siden han var barn.