Holger's Hjemme Side
Ældre artikler
NOVELLER

Ubåd
Den nat Mertzen døde
Katten
Svanesøen
Kortene
En lille sang

Marthas gæstebud
SØG OG DU SKAL FINDE
Der er en der altid har kendt dig!

Forside
nyborg.at
Hvad gør man, når man ikke kan leve op til kristendommens moralske standard?

Normalt går man ud fra, at kristne har en høj moralsk standard. Bibelen er jo fuld af formaninger om, hvordan et menneske/ en kristen bør være og leve.

Men hvad gør man så, hvis man er en af dem, der ikke kan leve op til denne høje standard?

Den sag kan anskues fra to sider. Nemlig fra "de frelstes" og fra "synderens". Men uanset, om vi vælger at se svaret fra den ene eller den anden synsvinkel, bliver menneskers svar nok nogenlunde den samme: Der ER nogen, der ikke er gode nok til, at de bør komme i en kristen sammenhæng!

"De frelste" vil sige: "Med den levevis bør han holde lav profil". Eller måske: "Hvis han mener det med Gud alvorligt, bør han tage sig sammen."

"Synderen" siger: "Det der kan jeg ikke leve op til. Det kan jeg lige så godt opgive." Eller måske opgiver han ikke helt troen på og livet med Jesus. Men han vover i hvert fald ikke at møde op sammen med dem, der klarer det der med moralen bedre.

Der er bare det ved det, at den holdning ikke stemmer overens med Bibelen. "De frelste" var godt nok også dengang forargede, når Jesus spiste sammen med synderne, eller når han lod en kvinde, der levede i synd salve ham med olie. Men det forhindrede ikke, at der i kredsen omkring ham var mange, der ikke rigtigt blev regnet i de bedre kredse.. Hans svar var "Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere."

Faktisk mener jeg ikke, at kirken skal holde op med at pege på Guds høje moralske standard. Men den skal helt klart holde op med at forvente at mennesker kan leve op til den. Den SKAL give plads til, at mennesker kan komme til Jesus og leve sammen med Jesus, også selvom de mangler MEGET i fuldkommenhed.

Det her er mere end teologiske spidsfindigheder. Jeg tror, der gennem tiden er endog mange mennesker, der enten ud fra andres dom, eller ud fra den, de har fældet over sig selv er blevet afholdt fra at komme i de kristnes fællesskab. Det er både synd og skam. For hvis det er tilfældet, ligner kredsene der samles i kirkerne, ikke ret meget de flokke der samledes om Jesus. Der var der nemlig også plads til synderne.


Gud er værd at stole på
Mig er givet al magt
Hvordan får man tid til Gud?
At bede
Han gør fattig og han gør rig
Nåde, barmhjertighed og fred
I Himlen er der plads til alle
Drømmen om Nirvana
Hvordan bliver man en kristen?
Hvem bestemmer i verden?
Begravelse
Lad Gud bygge
Ikke bare for sjov
Verden knager i fugerne
Kanariefugle
Periodisk eftersyn
Verden er af lave
Det daglige brød
Det var sådan en god aften
Olie på lampen
Neandertaleren
Den største synder
Jødernes konge
Det gamle telt
Jesus er trofast