Malware!
Når du surfer på nettet, eller når du checker din mailbox risikerer du nemt at komme til at klikke på noget, der efterfølgende inficerer din computer. Med et enkelt lille klik tillader du et ondsindet menneske at installere noget på din harddisk, som udspionerer eller kontrollerer din hardware helt eller delvist. I værste fals kan det føre til døden for dit styresystem.
Men hvorfor er folk så dumme at de klikker på noget, der kun er ude på at skade? Det kan skyldes uvidenhed. Det kan også skyldes, at du bliver lokket af noget, der pirrer, udfordrer eller frister. Et enkelt lille klik kan vel ikke skade, vel?
Men det enkelte lille klik kan som sagt tage kontrollen over din computer så du fremover bliver ledt hen på nettet, hvor du ikke vil
Uskyldige mennesker spørger godtroende hvorfor nogen kan ønske at skade andre. Det er jo den rendyrkede ondskab. Ja, det er. Og ondskaben har dybest set kun en rod: Ham der er inkarnationen af ondskab: Djævelen himself!
Det er et ret nyt fænomen at han ønsker at gøre os ondt på computeren og på nettet, eftersom IT og dot.com er ret nye fænomener. Men der er ikke noget nyt i at han ønsker at skade mennesker. Det har han altid gjort.
Og metoderne er heller ikke nye. Han har altid fristet og pirret, der hvor mennesker er svage. Og får han først en lille fod (/trojansk hest) indenfor, kan skaden blive temmelig anselig eller endog uoverskuelig. Det der begyndte med et enkelt lille klik har ruineret menneskeliv.
Tag jer i agt. Djævelen går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge.