Maria Magdalene og Torkild Grosbøll


Mel.: Hvem sidder der bag skærmen...



Det rygte var opstået:

Hun er en værre en”.

I brystet har hun fået

en følelse af sten.

Marias hjerte blødte,

hun blev forladt, forknyt.

Men da hun Jesus mødte,

han gjorde alting nyt.



Men da de Jesus slæbte

til byens domhus hen,

da de ham siden dræbte,

var stenen der igen.

Hun så hvordan han blødte,

mens han på korset hang;

det hendes håb forstødte.

Den fredag, den blev lang.



Hun søndag, som det sidste,

vil salve Jesu krop,

men bare hun dog vidste,

hvordan man åbner op

indgangen, som er spærret

ved graven med en sten.

Og den, der gi'r besværet

i hjertet, hvad med den?



Men da, hun kom til graven,

var stenen væk, hvor godt!

Han levende i haven

Maria!” sagde blot.

Hun fatter korsets gåde

da i et splitsekund:

Gud fjernede af nåde

alt det, der gjorde ondt.



Nu død med liv er byttet

for den, der vil det tro,

og stenen, den er flyttet

til stakkels Grosbølls sko.

Forståelse bli'r givet

kun den, der ej forstår,

fortjener ikke livet,

men det af nåde får.