Jeg kan ikke tro
Det hører man af og til mennesker sige. Og jeg tror, det er udtryk for en ægte redelighed, når de siger det. Al respekt for det.
Inden jeg går videre, vil jeg lige fortælle om en mand, der var kendt for ofte at sidde nede på det lokale værtshus og udbrede sig om sin tvivl om hvorvidt hans kone elskede ham.
For det første er det klart, at han ikke kunne vide, om hun elskede ham, når han aldrig tilbragte tid sammen med hende. Og for det andet har det utvivlsomt tæret på hendes kærlighed, at han aldrig foretog sig noget konstruktivt med sit liv. Eller var sammen med hende.
I Lukas evangeliets kapitel 1 berettes om et helt ekstraordinært besøg, der burde kunne styrke troen væsentlig hos en hver skabstvivler. Jeg tænker på den passage hvor en engel fortæller gamle Zacharias om Johannes Døberens fødsel.
Nu er det jo ikke en hverdagsbegivenhed at blive far til en Johannes Døber, men det kan blive en hverdagsbegivenhed at få beskeder fra Gud.
Prøv lige at analysere hvad det var, der bragte Zacharias i en situation hvor han fik besøg af en engel, For det første står der, at
"De var begge retfærdige for Gud og levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter.."
Hvis man bevidst med sit liv handler imod Guds vilje, kan man måske ikke forvente de store åbenbaringer fra Gud.
For det andet står der
"mens Zakarias gjorde præstetjeneste for Gud, idet turen var kommet til hans skifte, at det ved den sædvanlige lodtrækning blandt præsterne blev ham, der skulle gå ind i Herrens tempel og bringe røgelsesofferet…"
Åbenbaringen skete mens Zacharias var i Templet! Han søgte Guds nærvær. Og han fik lov at opleve den. Du kan søge Guds nærvær ved at møde op i kirken. Eller du kan søge den hjemme ved at læse i Bibelen og ved at bede. Ja, du kan sågar søge Guds nærvær ved at åbne for fjernsynet, hvis du har adgang til en af de efterhånden mange kanaler, der sender fra kristne møder.
I listen over Åndens gaver i 1. Kor. Kap. 12 nævnes TRO som en af dem. Deraf kan vi vel slutte at der er nogle af os der har fået særlig nådegave til at tro, og at den som alle nådegaver skal bruges til at styrke dem der har mindre nemt ved det. Men tilbage står, at du selv kan hjælpe nådegaven på vej ved at leve dit liv efter Guds forskrifter og ved at tilbringe tid sammen med ham.
