En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. Joh. 16.19-20.
Hvad i alverden er der galt med verden? Hvordan kan den glæde sig over at Jesus er væk?
At mennesker ikke har forstand til at spørge efter Jesus, det kan man acceptere. De ved jo ikke bedre.
Vi kan se, at de lider, de der ikke kender ham. De lever deres liv med underskud af formål. De lever deres liv tynget af en skyld, som de ikke ved, hvad de skal stille op med. Derfor camouflerer de den som mindreværdsfølelse. Vender den indad og bliver deprimerede eller vender den udad og bliver vredladne og uomgængelige.
Men en ting er at de ikke har forstand til at spørge efter Jesus. Men hvordan kan de glæde sig over hans fravær?
Den eneste forklaring jeg kan komme i tanker om er, at mennesker kan have været så længe i mørke at de selv er blevet en del af mørket.
Indtil for få år siden hang i missionshuset Bethesda i København et stort Bloch-maleri, der forestillede Jesus gå tur ved Bethesda dam. Han kom da forbi en syg, der opholdt sig under et laset tæppe. Jesus trækker tæppet til side for at kunne se og tale med manden. Det var en glædelig dag, da Jesus kom forbi for at rette op på mandens elendighed. Men i første omgang har det nok ikke været specielt sjovt at få trukket tæppet væk, så al elendigheden blev udstillet for alle tilstedeværende.
Føler du, du har brug for hjælp til at få ryddet op i elendigheden i dit liv? Selvom det ikke er rart, er det nødvendigt at du tør trække elendigheden frem fra dine mørkeste dybder.
Mon ikke de fleste af os kender til at frygte tandlægen? Men hvis vi har alvorlig tandpine skal vi nok finde vej ned til ham alligevel. Vi ved jo, det bliver godt, når vi har ladet ham rode og bore i munden på os.
